Skip to main content

Fiat Grande Panda er en kompakt familiebil, der imødekommer behovene hos kunder verden over.

Med lanceringen af Grande Panda markerer Fiat sin tilbagevenden som en ambitiøs aktør på det globale bilmarked. FiatGrande Panda bygger på tre grundpiller: et italiensk design inspireret af den ikoniske Panda fra 1980’erne, en global platform og lokal relevans. Den er tænkt som bilindustriens svar på “blue jeans” – den kan bruges til alle lejligheder og passer til enhver type kunde.

Fiat Grande Panda: Cool og funktionel
Den nye Fiat Grande Panda er bygget på Stellantis’ Smart Car multi-energi platform, hvilket betyder, at den vil være tilgængelig både som en fuldelektrisk version og en hybrid version. Den elektriske model har et 44 kWh batteri og en elmotor med 113 hk, som giver en forventet rækkevidde på 320 km (under WLTP-godkendelse).

Fiat Grande Panda kombinerer et cool design med praktiske funktioner og en smart udnyttelse af pladsen. På trods af dens kompakte dimensioner – 3,99 meter i længden, 1,57 meter i højden og 1,76 meter i bredden – har den plads til en familie på fem. Bagagerummet rummer 361 liter, og opbevaringsrummene foran passagersædet kan indeholde yderligere 13 liter. En innovativ feature er det integrerede ladekabel, der kan oplade med op til 7 kW. Dette spiralsnoede kabel er let tilgængeligt bag en klap under motorhjelmen og kan nemt trækkes ud og gemmes væk igen.

80’er vibes
Designet er en moderne fortolkning af den oprindelige Panda og tager de bedste elementer fra 1980’erne, men med en opdateret stil. Fronten har et kantet og skarpt, cool look med en LED-lyssignatur, der inkluderer blinklys integreret i kørelysene. Det robuste udseende understøttes af beskyttelsespladen under fronten, de langsgående tagbøjler og de markante hjulkasser. Navnet Panda er endda 3D-printet på dørene som en hyldest til den klassiske Fiat Panda 4×4.

Indvendigt finder man flere referencer til Fiats ikoniske testbane på Lingotto-bygningen, hvis ovale form har inspireret elementer som instrumentpanelet, midterkonsollen og rammen om den 10″ touchskærm. Som en sjov detalje sidder der en lille model af den første Panda på instrumentbrættet.

I tråd med Fiats “No Grey” filosofi vil Grande Panda være tilgængelig i en livlig farvepalette, der inkluderer rød, hvid, sort, grøn, brun, blå og gul.

Fiat La Grande Panda er den første model i en ny modelfamilie, som Fiat vil udvide med en ny model hvert år frem til 2027. Fiat vil bygge flere modeller på den globale og multi-energi STLA Smart Car platform, hvilket gør det muligt for mærket at imødekomme kundernes behov på verdensplan.

Forventes at komme til Danmark i løbet af 2025. Det glæder vi os til.

Se aktuelle Fiat kampagner her

Fiat Panda Grande Fiat Panda Grande

Kilde: Fiat.dk