Peugeot
20/08/2025

Ny Peugeot e-308 & e-308 SW

2 min. læsetid

PEUGEOT tager næste skridt mod en elektrisk fremtid

Med lanceringen af de helt nye E-308 og E-308 SW sætter PEUGEOT et markant aftryk i bilbranchen. De bliver nemlig den første europæiske producent, der introducerer en fuldelektrisk stationcar. Og med en rækkevidde på over 400 kmog et forbrug på blot 12,7 kWh/100 km sætter de nye modeller nye standarder for effektivitet i klassen.

De første biler rammer de danske veje primo 2024.

Ny teknologi, samme køreglæde

E-308 og E-308 SW er begge udstyret med PEUGEOTs nyeste elmotor på 156 hk og et drejningsmoment på 260 Nm. Et optimeret reduktionsgear hjælper med at udnytte energien endnu bedre – og giver en mere direkte og responsiv acceleration, som passer perfekt til elektrisk kørsel.

Batteriet er ligeledes nyt og tilbyder 54 kWh brutto med en effektiv, brugbar kapacitet på 51 kWh. Resultatet er en rækkevidde på lidt over 400 km, så du roligt kan lade hverdagen køre sin gang.


Markedsledende effektivitet

Effektivitet har været nøgleordet i udviklingen af de elektriske 308-modeller. Motor, batteri, aerodynamik, vægt og rullemodstand er finjusteret ned til mindste detalje – alt sammen for at skabe en bil, der kan levere et benchmark-forbrug på kun 12,7 kWh/100 km.

Opladning foregår via en 3-faset 11 kW onboard charger som standard, og ved en offentlig 100 kW lynlader tager det under 25 minutter at lade fra 20 til 80 %.


100 % elektrisk. 100 % PEUGEOT.

Selvom drivlinjen er ny, er stilen og kvalitetsoplevelsen stadig genkendeligt PEUGEOT. Både E-308 og E-308 SW bygger videre på det karakteristiske design fra den nye 308-serie.

Kabinen byder på den nyeste generation af PEUGEOT i-Cockpit® med kompakt rat, 3D digital head-up display og en 10” touchskærm med intuitive i-Toggles, som du selv kan tilpasse.

De elektriske modeller fås i udstyrsniveauerne Allure og GT, og ligesom i resten af programmet er det kun det markante E foran modelnavnet, der afslører, at du kører 100 % elektrisk.

Ny Peugeot e-308 & e-308 SW