Når bilen skal pakkes til kør selv-ferien, er der flere ting at tage højde for – både for at overholde reglerne for vægtbegrænsning og for at sikre en tryg og stabil kørsel. Her får du en række gode råd til, hvordan du pakker bilen korrekt og minimerer risikoen for farlige situationer undervejs.
På en bilferie er det fristende at pakke bilen med alt, hvad familien får brug for, men vær opmærksom på bilens maksimale tilladte vægt.
Hvis du anvender en tagboks, skal den placeres så tæt på bilens tyngdepunkt som muligt.
For at sikre bilens stabilitet bør tunge genstande pakkes nederst og længst fremme i bagagerummet, tæt på bagsædet.
Løse genstande kan blive farlige projektiler ved hårde opbremsninger.
Ved at pakke bilen korrekt forbedrer du både sikkerheden og køreglæden på ferien. God tur!