PRESSEMEDDELELSE: Fra d 15. oktober 2026 kan Erling Høi-Nielsen A/S tilføje Haderslev på oversigten over byer, hvor bilhuset har afdelinger. En oversigt, der ud over Sønderborg også indeholder Aabenraa / Rødekro. Samtidig kan Erling Høi-Nielsen A/S føje en række nye bilmærker til den i forvejen lange liste, virksomheden er autoriseret forhandler af.
Michael Kjær, der har været eneejer af Kjær Biler A/S i Haderslev siden 2011, fortsætter som filialchef efter overtagelsen, lige som afdelingen i Haderslev fortsat vil bære navnet Kjær Biler, der er velkendt i Haderslev-området.
Det bliver i Sønderjylland
– Der sker rigtig mange forandringer i bilbranchen i disse år, og en af de mest fremtrædende er, at forhandlere slår sig sammen på kryds og tværs af landsdele for at blive større og høste stordriftsfordele, der kan komme kunderne til gode. Michael og jeg har været gode kolleger i mange år, så vi satte os ned med en kop kaffe og en idé om, at det skulle blive i Sønderjylland, siger Erling Høi-Nielsen, grundlægger og ejer af Erling Høi-Nielsen A/S.
Den ene kop kaffe blev til mange og en aftale om, at Erling Høi-Nielsen A/S overtager ejerskabet af Kjær Biler A/S, men at Michael Kjær fortsætter som filialchef for Haderslev-afdelingen, der samtidig fortsætter uændret under navnet Kjær Biler – et velrenommeret navn i Haderslev-området.
– Vi har begge rødderne dybt plantet i den sønderjyske muld, så vi driver faktisk vores virksomheder efter nogle værdier, der stemmer rigtig godt overens. Det gør, at vi meget bedre kan sikre, at det bliver en succes. For eksempel ved vi begge, at selv om både Sønderborg og Haderslev ligger i Sønderjylland, så er der alligevel forskel på folk i de to byer – og den forskel skal vi bevare i fremtiden, forklarer Michael Kjær.
Står stærkt i feltet
Med overtagelsen udvider Erling Høi-Nielsen A/S sin tilstedeværelse i det sønderjyske område og kommer derfor til at stå endnu stærkere, ikke bare i Sønderjylland, men også i den store forandringsproces, der er i gang i branchen.
– Jeg plejer at sige, at engang solgte vi biler, men i dag sælger vi moderne mobilitetsløsninger. Der kommer hele tiden nye måder at gøre tingene på, og det kræver styrke at håndtere den meget hurtige omstilling, vi er i gang med. Med opkøbet af så solid en forretning som Kjær Biler A/S i Haderslev er jeg overbevist om, at vi nu står rigtig stærkt i feltet, siger Erling Høi-Nielsen.
Om Erling Høi-Nielsen A/S
Erling Høi-Nielsen A/S har været et etableret bilhus i Sønderborg i mere end 45 år og udvidede i 2015 forretningen med et nybygget bilhus i Rødekro. Virksomheden har i dag cirka 40 medarbejdere og er autoriseret forhandler af følgende bilmærker:
Om Kjær Biler A/S
Kjær Biler A/S blev oprindeligt etableret med Peugeot i 2004, dengang under Aunsbjerg. I 2011 blev Michael Kjær medejer af forretningen, og siden 2014 har han været eneejer. Virksomheden har i dag cirka 20 medarbejdere og er autoriseret forhandler af følgende bilmærker:
Læs Jydske Vestkystens artikel her
Hjem » Erling Høi-Nielsen A/S køber kendt bilforhandler i Haderslev
© 2026 by Erling Høi-Nielsen A/S | Drivehub | Ankenævn for bilklager
Vi bruger nødvendige cookies for at få hjemmesiden til at fungere. Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik. Du kan acceptere alle, afvise de valgfrie eller tilpasse dine indstillinger.