Hongqi udvider sit sortiment af fuldelektriske modeller med introduktionen af EH7 og EHS7, der kombinerer avanceret batteriteknologi og imponerende ydeevne på op til 619 hk med luksuriøs komfort og en gennemført kvalitet. De nye modeller lanceres i begyndelsen af januar, hvor EH7 fås til en startpris på 349.990 kr., mens SUV’en EHS7 begynder ved 389.990 kr.
Den ikoniske E-HS9 har allerede markeret sig som en vigtig model for Hongqi og har bidraget til at øge mærkets popularitet i Danmark med over 400 solgte enheder. Dette har banet vejen for de kommende modeller, der afspejler brandets ambition om at udvide sit luksussegment.
Hongqi planlægger at introducere 10 nye modeller i løbet af de næste fire år. De første ankommer til Danmark kort efter årsskiftet, herunder den luksuriøse sedan EH7 og den avancerede SUV EHS7, der begge byder på funktioner som baghjulsstyring og luftaffjedring – unikt i denne prisklasse.
“Med EH7 og EHS7 præsenterer vi to fuldelektriske modeller i D-segmentet til en pris, der er langt under, hvad man normalt forventer for denne teknologi og udstyrsniveau. Jeg mener, at disse modeller repræsenterer de mest rummelige og veludstyrede biler i deres klasse,” udtaler Alexander Bachmann, Brand Manager for Hongqi i Danmark.
Banebrydende platform og batteriteknologi De nye EH7 og EHS7 er de første modeller baseret på Hongqis HME-platform og er de første, der bærer det nye NEV-logo (New Energy Vehicle). Platformen understøtter lynladning med op til 250 kW ved 400V og senere 365 kW ved 800V. Modellerne tilbyder batterier med en nettokapacitet på 81,6 kWh og 103,5 kWh, hvilket giver EH7 en rækkevidde på op til 655 km (WLTP) og EHS7 op til 600 km (WLTP).
De IP68-certificerede CATL-batterier er testet under ekstreme forhold og sikrer optimal ydeevne, selv i kolde klimaer. Ved minus 10 grader bevares 100 % af kapaciteten, og ved minus 20 grader er kapaciteten stadig 90 %. Pre-konditionering af batteriet og en effektiv varmepumpe forbedrer energieffektiviteten om vinteren, og begge modeller kan lynlades fra 10 til 80 % på blot 20 minutter.
Imponerende ydeevne og køreegenskaber EH7 og EHS7 kan leveres med op til 619 hk og findes med bag- eller firehjulstræk. Afhængig af motorvarianten accelererer de fra 0-100 km/t på mellem 3,5 og 3,9 sekunder.
“EHS7 har en baghjulsstyringsteknologi, der er enestående i sin prisklasse. Baghjulene kan justeres med +/- 8 grader for bedre manøvrering ved lave hastigheder og stabilitet ved høj hastighed. Venderadius kan reduceres til 5,3 meter, hvilket gør snævre manøvrer og parkering lette,” forklarer Alexander Bachmann.
Fokus på komfort og kvalitet Hongqi prioriterer kvalitet, hvilket afspejles i de luksuriøse materialer og detaljerne i kabinen. Klimaanlægget har et PM 2.5-filter og ionisering for at sikre ren luft. Lydsystemet, udviklet i samarbejde med DIRAC, yder op til 2.200 W gennem 19 højtalere for en fuldendt lydoplevelse.
Bagsædepassagerer nyder godt af sædevarme og rummelig benplads, mens et panoramaglastag på 1,96 m² filtrerer 99 % af UV-strålerne og giver et flot udsyn.
Avanceret teknologi og sikkerhed EH7 og EHS7 er udstyret med en omfattende sikkerhedspakke og avancerede køreassistentsystemer, inklusiv adaptiv fartpilot, vognbaneskiftesystem, intelligent hastighedsassistent og parkeringsassistent. Standardudstyr inkluderer EV-navigationssystem, opvarmet rat, trådløs Apple CarPlay/Android Auto integration, OTA-opdateringer og en 40W trådløs mobiloplader.
De nye modeller kan opleves hos os fra januar og kan allerede nu bestilles på hongqi.dk og ved os.
Kilde: Hongqi.dk



