Rigtigt mange danskere drager i de kommende uger til Alperne eller de skandinaviske fjelde i jagten på sne, skisport og hygge med familien. Nogle vælger at flyve til deres destination, andre tager toget, bussen eller færgen, men rigtig mange danskere vælger også bilen, når de skal på skiferie. Vi har samlet en guide til dig, der vælger bilen. Der er nemlig en række ting, du bør forberede, inden du tager afsted på kør-selv-skiferie.
Tjek bilen inden afrejse
Det er altid vigtigt, at din bil er i orden, men når du planlægger at køre mange kilometer på en uge – måske i snefyldt terræn – er det ekstra vigtigt, at bilen er i topform. Dertil skal der også tages højde for diverse krav til din bil, når du kører i udlandet, vejafgift m.v.
1. Lovpligtigt sikkerhedsudstyr
I mange lande er det lovpligtigt at have sikkerhedsudstyr i bilen, herunder:
- Sikkerhedsveste (ofte til alle passagerer)
- Advarselstrekant
- Førstehjælpskasse
- Pulverslukker
Læs FDMs artikel om regler for sikkerhedsudstyr i Europa. Mangler du sikkerhedsudstyr, kan du købe det hos os.
Rejser du med børn? Læs reglerne for autostole i Europa.
2. Dæk
Selvom vinterdæk ikke er lovpligtige i Danmark, er de påkrævet i flere europæiske lande, bl.a. Frankrig, Italien, Østrig, Tyskland, Sverige, Slovenien og Tjekkiet – også hvis du blot kører igennem.
- Dæktryk
Find dit anbefalede dæktryk på dørstolpen, i instruktionsbogen eller bag brændstofdækslet. Husk at justere trykket, hvis bilen er tungt lastet. - Mønsterdybde
- Minimum 1,6 mm (DK-lovgivning), men anbefalet 3 mm.
- Tjek FDM’s hjemmeside for regler i andre lande.
- Reservehjul eller reparationskit
Hvis du har et reservehjul, så tjek trykket. Har du brugt dit reparationskit? Så sørg for at få skaffet et nyt.
Du kan læse de gældende regler for vinterdæk i Europa her.
3. Vejhjælp
Det er en god ide at have styr på vejhjælp, og hvem du kan kontakte, hvis uheldet er ude. Husk også det røde kort, da du med en kaskoforsikring kan få hjælp i hele Europa. Download evt. appen ”Rødt kort” fra SOS International.
4. Miljømærker og afgifter
Nogle lande kræver en miljømærkat for at køre i bestemte byområder. Motorveje og broer kan også være afgiftsbelagte.
- Tyskland: Miljømærkat kan købes hos FDM eller TÜV/DEKRA forretninger i Tyskland (Husk din registreringsattest).
- Frankrig: Miljømærkat købes via den officielle Crit’Air-hjemmeside. Vejafgifter betales lettest med en UTA MultiBox Liber-t (som Brobizz).
- Italien: Vejafgift beregnes på Autostrade per l’Italia.
- Schweiz: Motorvejsmærkat købes her eller på tankstationer før grænsen. Manglende mærkat = bøde på 170 EUR.
- Østrig: Motorvejsmærkat: E-vignet kan bestilles via ASFiNAG.
- Norge: Registreres og betales på Autopass.no
- Sverige: Der er er kun to omfartsveje i Sverige der kræver betaling. Det sker automatisk via din nummerplade. Du vil efterfølgende få tilsendt en faktura.
5. Registreringsattest
Medbring 1. del af registreringsattesten. Er den fra før 5. december 2005, skal hele originalen medbringes
6. Oliestand
Tjek oliestanden, når bilen har stået stille i ca. 15 minutter. Standen skal på oliepinden være mellem min.- og max.-mærket. Medbring evt. en reservedunk olie.
7. Viskere & sprinklervæske
Sørg for, at dine viskere er i god stand, og medbring rigeligt med sprinklervæske til vinterkørsel.
8. Gældende færdselsregler
Regler varierer fra land til land – tjek FDM’s hjemmeside for gældende færdselsregler, f.eks. regler for:
- Fletteregler
- Kødannelse
- Autostole (se under punkt 1)
Læs hvilke færdselsregler du skal være opmærksom på i Østrig, Frankrig, Italien, Sverige, Norge & Tyskland
9. Opdatér software & GPS i din bil
Sørg for, at din GPS-software er opdateret. Hvis du kører elbil, planlæg ruten efter ladestationer.
10. Alkoholmeter
I Frankrig er det obligatorisk at medbringe en godkendt alkotester.
11. Ekstra lygtepærer
I nogle lande er det lovpligtigt at have ekstra pærer med (gælder ikke Xenon-lys).
Husk også:
✔ Tabletter mod køresyge
✔ Tablet-holder/skærme til nakkestøtter
✔ Opladere til mobil og andre enheder
✔ Data i dit mobilabonnement
✔ Rene ruder for bedre udsyn
✔ Sikker bagagepakning – læs guiden: “Pak bilen forsvarligt”.