Skip to main content

Information omkring korrekt brug af nødlader til Kias elbiler eller plug-in hybrider

Når bilens nødlader benyttes, er det vigtigt, at nedenstående henvisninger følges:

  1. Som et generelt udgangspunkt, er en nødlader med tilslutning til en almindelig boligstikkontakt, kun beregnet til netop nødladning over kortere tid og ikke til gentagende længerevarende opladninger.
  2. Opladning med mere end 6A fra en almindelig boligstikkontakt i hjemmet, er ikketilrådeligt og bør under alle omstændigheder ikke foretages som hyppige og længerevarende ladninger (over 2 timer).
  3. De samme regler skal altid følges ved al nødladning med mere end 6A tilsluttet en almindelig boligstikkontakt uden for hjemmet.
  4. Det anbefales at bestille en autoriseret elinstallatør for gennemgang af el-installationen i ens eget hjem, med det formål at identificere den korrekte installation og ladeløsning.
  5. Den mest effektive løsning, over tid, er at få installeret en ladeboks i hjemmet til brug for længerevarende opladning. Dette er den løsning, der vil sikre den hurtigste og – over tid – økonomisk mest optimale ladning.
  6. Alternativt kan en autoriseret elinstallatør ændre installationen i hjemmet, evt. til en type med industriprop eller andet. En sådan ændring af installationen vil sandsynligvis kræve en anden type ladekabel end nødladeren.
  7. Indstil altid nødladerens strømstyrke til mindst mulig og aldrig til en højere strømstyrke, end den som husinstallationen er godkendt til. Informationer omkring indstillingen af nødladerens strømstyrke findes i bilens instruktionsbog.

VIGTIGT: Benyt ikke nødladeren tilsluttet en normal stikkontakt i mere end to timer, uanset indstillingen af nødladeren. Skal nødladeren benyttes i perioder over 2 timer, skal husinstallationen godkendes hertil af en autoriseret el-installatør, som skal sikre, at husinstallationerne er indrettet og dimensioneret til kontinuerlig ladning med strømstyrke over 6A.